Om os

Hvorfor startede vi Nail the Snail?

Vi købte vores dejlige hus og have i 2017. Det var en have, der havde passet sig selv i nogle år, men før det havde været en have fyldt med flotte træer, buske og blomster, altså en have der var brugt mange timer på. Efter mange overvejelser, besluttede vi at finde det vi ville beholde af blomster og ellers rydde resten af haven, så vi startede med et grønt canvas. Under arbejdet med at få fældet træer og buske gik det op for os at vi nærmest havde en sneglefarm i haven. Og ja det var desværre de berygtede dræbersnegle. Ingen andre snegle kun dræbersnegle. De efterfølgende år fjernede vi rigtig mange snegle ved brug af hvad der lige var ved hånden. Et år startede vi en snegle-kirkegård i håb om, at tiltrække andre dræbersnegle. Det resulterede i stimer af snegle der kom fra nær og fjern. Vi gætter på at vores naboerne var rigtig glad for det? Det stoppede vi med forholdsvis hurtig igen. Det blev afløst af aftenrunder en gang i mellem, i haven med en lille have skovl og spand.  I 2020 var året hvor vi nærmest gav op! Der var så ekstremt mange dræbersnegle. En aften hvor det støvregnede kunne vi skovle dem op i en spand. De lå i bunker på græsplænen og i blomsterbedene. Vi begyndte at snakke om hvorfor der ikke var et redskab til at tage dræbersnegle med?

Det var sådan Nail the Snail begyndte

Vores have

Vi har en grund på lige over 1000 kvm. Det er en meget ny have, da vi har fjernet næsten alle træer, buske og blomster, da vi flyttede ind.

Vores ønske med vores have er

  • En flot stor græsplæne
  • Forskellige ”rum” med massere blomster
  • Frugttræer
  • En legeplads for børn og barnlige sjæle
  • Plads til sommerfugle, bier og diverse andre insekter
  • En forholdsvis dræbersnegle fri have

En af udfordringerne i vores have er, at Hosta’er og Dahlia/Georginer efter vores mening er uundværlige – og sneglene elsker dem lige så meget som vi gør, desværre.

Top
X